Jeg mødte Else, en clairvoyant dame, cirka 70 år og glad som en dreng, der har fået sin første udløsning. Det skal siges, jeg er en storbyfyr. Jeg kan godt lide at være ude i byen til klokken fire en lørdag morgen. Tage Metroen hjem til Nørrebro, drikke et glas mælk og gå i seng, når solen står op over Sankt Stefans kirke. Men ikke denne gang – Else kom i min vej.
Hun sagde: Du skal til Blokhus. Nu, den her uge! Du har ferie, ikke? Jo, men jeg har tænkt mig at rejse til Barcelona, sagde jeg. Rejsen er lige betalt. Jeg kan da ikke … Jo, sagde hun. Du kan godt. Du skal bare lade Erik tage din rejse, det kan I godt få ordnet. Han ligner dig, I kan bare bytte kørekort med hinanden. VABAHA? sagde jeg. Jo, sagde hun. Det kan lade sig gøre. Men Blokhus, sagde jeg tøvende, det er da en lille by? By, sagde Else, det vil jeg ikke kalde det. Landsby, måske. Men hvor ligger det henne, sagde jeg, som ikke havde været længere væk end til Odense. I Nordjylland, tæt på Vesterhavet, sagde Else.
Jo, jeg er en idiot. Når en gammel dame taler til en på den måde, da lytter man. Hun sagde jeg ville møde en pige, den helt rigtige for mig. Jeg tog toget til Aalborg, derefter bus mod Blokhus. Jeg faldt i søvn i toget, så det var den lette del. Busturen derimod, var et chok. Når man altid er kørt med Metroen, er gamle, slidte veje ikke det bedste. Jeg stod af ved Jammerbugten, syd for Løkken. Lige ved stoppestedet kom der en hest. Med en pige på. Hesten var flot, men pigen var grim. Det kan da ikke være hende hun mente, tænkte jeg for mig selv.
Jeg skulle lige sætte mit telt op. Jo, jeg havde et gammelt telt tilbage, fra sidste sommers festival. Roskilde, in my heart! Der var nogle huller, men ellers godt nok, for nogle nætter i Blokhus. Lige hvor jeg skulle til at finde en restaurant kom den hest igen. Med pigen på. Skal du med til stranden? spurgte hun. Hvorfor? sagde jeg. Vi skal lige til at arrangere barbecue. Der bliver stegt fisk med grøntsager til, sagde hun. Nåh, fisk er ikke noget jeg spiser til daglig, men desperate tider kræver desperate løsninger, tænkte jeg for mig selv. Ok, jeg kommer med, sagde jeg og gik efter hesten.
Ja, nu har I gættet resten. Selvfølgelig blev det hende. Hun er ikke smuk, men utrolig sjov. Hun passer lige til mig. Jeg er heller ikke smuk (men sjov). Nu har vi tre børn sammen, bor i Blokhus og jeg tager til København to dage, hver tredje måned, for at drikke øl sammen med Erik, der også fandt en pige på sin rejse. Ja, I ser. Det er helt nødvendig at lytte til clairvoyante damer. De kender det hele. De ser alt, ud i den blå luft, hvor almindelig folk kun ser den blå luft. Jeg vil gerne anbefale campingpladser, og gerne også Else. Hun hedder i virkeligheden noget helt andet, og arbejder via synskonline.dk.