Ja, jeg ved det godt. Myndighederne synes ikke at man skal have gamle biler. Men jeg har en anden mening, jeg synes vi skal bruge de gamle ting, i stedet for at producere nye hele tiden. De nye ting genererer masser af kvælstoffer, så jeg tror overhoved ikke på, at vi alle skal bruge elbiler – ikke med det samme. Jeg kan godt købe en elbil, når min gamle bil er udrangeret, men ikke nu. Den kører jo godt, og kan blive ved, helt op mod 600.000 km!

Men jeg har i lang tid haft min kone op imod mig. Hun ville ikke køre med, fordi hun syntes at bilen lugtede grimt. Hun har sin egen bil, som hun støvsuger og pudser på i ny og næ. Det gider jeg ikke. Jeg fandt i stedet en mirakelmetode – du bruger da bare ozon! Grus og småsten er man jo nødt til at fjerne manuelt, men lugten, den forsvinder, simpelthen!

Jeg har lært det hele fra min nabo, Lennart, han har købt et sommerhus lige ved siden af vores. Han kommer oprindeligt fra Stockholm, men er en hyggelig mand alligevel. han har garagen fuld af små maskiner og dimser, til alle mulige og umulige tidspunkter og behov. Jeg var i hans garage en gang og spurgte ham: ”hvad er denne lille grønne maskine for noget?” Han fortalte så, at den kunne fjerne alle dårlig lugte, både i sommerhuset og i bilen. Og i båden, hvis vi havde én.

Jeg fik jo lært med én gang, hvordan man indstillede apparatet og fik så gennemført min første rensning ved ozon. Det gik glimrende! Det lugter lidt som en svømmehal den første dag, men når man har luftet ordentlig ud, så er hele bilen som ny. Min kone protesterer ikke mere. Hun kører med mig, hele den lange vej til vores børnebørn i Viborg. Jeg tror hun lister lidt rundt med støvsugeren før vi tager afsted, men nu synes hun at lugten er meget bedre og kan nyde af min store bil, med fantastisk radiomodtager. Vi synger sammen næsten hele vejen, og ægteskabet er blevet meget bedre. Tænk, hvad en smule ozon kan gøre for ens liv!